mandag den 12. oktober 2009

Klæd dit barn ud til Halloween

I weekenden er mange mennesker beskæftiget med den amerikanskadopterede "tradition" Halloween. Det er et hyggeligt event, hvor folk klæder sig ud som diverse psykopater og efter bedste evne forsøger at skræmme alle andre fra vid og sans. Har du et barn, som skal klædes ud, så er der især én ting, som kan få de andre børn til at blive lidt mere end bare misundelige.

Giv håret en ekstra hånd! Alle de andre finder også deres kostumer i Fætter BR etc., men de færreste får rent faktisk gjort noget særligt ved dem selv udover det. Køb en billigvoks og smør en god klat i håret, så kan det sættes på de mest skræmmende måder - så får du stensikkert ekstra point i børnenes karakterbøger.